onsdag den 14. maj 2008

Kostumerne bliver luftet


Med små to uger til karnevallet er kostumerne ved at være færdige og har været ude i den flotte pinsesol for at blive luftet. Der er blevet arbejdet hårdt for at få kostumerne færdige så vi også kunne deltage i ungdomskarnevallet i tivoli, lørdag d 17/5. Kostumeholdet var presset nok i forvejen men har arbejdet hårdt for at kunne bringe karnevallet ud til de unge, en hel uge før planen
Det er nu kun småting og detaljer der mangler
for at kostumerne er helt færdige, og det begynder at se helt fantastisk ud. Troldmændende er blændende hvide og heksende ser brand godt ud. Kostumeholdet har gjort en meget stor indsats i år og det kan ses på resultatet. Kostumerne har aldrig før været så store og flotte som i år.

torsdag den 8. maj 2008

Hvilken vogn var bedst....

Så har folket talt.
Vi skal nu til at stemme om hvilken af vognene der er blevet bygget i årenes løb der var den bedste/sejeste/lækreste.....Skal det være sultanpaladset med dets smukke kupler eller måske kampvognen fordi den havde lækre larvefødder. Vi bringer derfor en lille række af billeder fra de sidste 10 år.

søndag den 4. maj 2008

Dragen tager form

Der er blevet skåret og formet i skum som man normalt forbinder med liggeunderlag.
Ud af alt det arbejde er der opstået et dragehovede og en hale som skal sidde på årets karnevalsvogn. Delene er udarbejdet efter inspiration fra Clary Salandy som har været på besøg et par gange. Det eneste som mangler at blive lavet er de vinger som skal sidde på hver sin side af vognen. Disse vil efter planen blive
udarbejdet af kulfiber stænger som hæftes fast på vognen
og derefter bliver beklædt med rødt stof.
For at give dragen en ekstra detalje har vi sørget for at den kan spy røg. Der er ført rør, ud til hvert næsebor, hvorpå der er monteret en røgmaskine.

Dragen skal selvfølgelig også males, og det står vores helt egen kunstner/svejser Bruno for. Han har dette år indkøbt en airbrush som han efterhånden er blevet en hel ekspert i at bruge. Han har allerede malet vognen og
nu får han lov til at kaste sig over dragen.
Dragen skal males i en rød grund farve hvorefter der skal males detaljer på. Der venter Bruno et stort arbejde og vi håber, at han når det inden vi kører mod Nytorv d. 23 maj.
Alt i alt skal det nok blive en storslået vogn som kommer til at rullel årets karnevalspublikum i møde.

søndag den 20. april 2008

Fuld fart på syholdet.....

Kostumerne er mange og tiden er knap.
I år skal vi være hekse og troldmænd og det betyder at der skal laves en hulens masse kostumer. Mændende skal ligne Gandalf den hvide, hvilket betyder at der er lavet helt hvide kåber og kutter til alle. En ornli syg troldmand har desuden en stav som han kan trylle lidt med og støtte sig til når øllene glider lidt for hurtigt ned. Den skal mændende selvfølgelig ud og hente i skoven, hvor de får en god chance for at blive et med naturen og finde deres helt egen stav.
Heksekostumerne bliver rigtigt flotte i hænderne på vores talentfulde syhold. De har desuden fået inspiration fra Clary Salandy, som beærede os med en workshop i marts. Om heksene kan danse samba i deres fantastiske og besnærende kostumer, vil tiden vise.


Da tiden er ved at være knap, og der stadig er meget arbejde at gøre er alle indkaldt til arbejde i systuen. Derfor er både formanden og adskillige børn blevet set siddende bag en symaskine. Men med formandens sykunskaber kan det godt være at nogle må undvære deres kostumer i år....

lørdag den 12. april 2008

Perfektions planlægning


At designe og udforme en karnevalsvogn af denne kaliber kræver utroligt meget planlægning og diskussion. Alkoholdet er så heldige at have de to bedste, til den opgave, til rådighed. Formanden og vognansvarlig sørger som altid for at være på forkant med alt hvad der skal laves på vognen.

Idag har det været planlægning af
hvordan dragen der skal ligge på borgens tag, skal placeres.
Der er blevet koordineret hvor dragens hovede skal stikke ud, hvor vingerne skal placeres og hvordan halen skal udformes. Der arbejdes ud fra detaljerede planer og skitser, som udarbejdes af vognansvarlig.
Der er ud fra disse skitser planlagt at der udformes et dragehovede, som skal
stikke ud foran på borgen.
Derudover skal der laves en hale som snoer
sig ned omkring det bagerste tårn og ned
til baren.

Mens vi har topprofessionelle folk, som formanden og vognansvarlig, til at planlægge, koordinere og uddelegere opgaverne i forbindelse med produktionen af dragen har vi også nogle som har en helt anden vinkel på opgaven.....


Hvorfor flyver hekse på koste?

Fordi støvsugere er for tunge....
Nu kan alle vores hekse flyve til Bloksbjerg på nye koste, som er indkøbt af vores dedikerede formand. Han fortæller desuden at kostene er fremstillet af de fineste naturmaterialer og kun kostede ca 29 kroner pr stk. En fantastisk handel.....
Formanden, som kan ses på billedet til højre med den nye kost, fortæller desuden, at han er meget glad for de nye koste, men at de nok lige skal slides lidt til før de ligner rigtige heksekoste....
Det er dog nok en god ide at det ikke er mændene der skal bruge kostene i år, da formanden til forveksling ligner en kendt person....måske har han en skjult identitet....vi vil lade læseren bedømme....

Interview med vognansvarlig


Efter mange måneders strabadser med dette års vogn, har vognansvarlig endelig fået tid til at stille op til et interview.
2 timer efter bloggens opståen har vognansvarlig disse kommentarer til konceptet.

"Blog er nyt for mig.....men for mig er det en rigtigt god måde at bringe alkoholdets budskab ud til folket. Vi skal vise at vi er en del af folket og det er der vi er opstået....vores rødder ligger jo i vejgård og det er også der vi starter i år....altså udover når vi starter inde på nytorv til battle of carnival om fredagen. Vi er slået sammen med Poco Loco i år og vi har jo derfor fået et nyt navn til denne begivenhed.....ja Alkoloco.
Vi håber at der kommer rigtigt mange i år og støtter os til dette års battle of carnivals så vi sammen med Poco Loco kan få en rigtig god placering....vores mål er helt sikkert at komme i top 3.

Men jeg hilser dette koncept velkomment og håber der kommer rigtigt mange læsere...."

fredag den 11. april 2008

Alkoholdet hopper på blog-vognen

Efter ganske kort overvejelse har vi valgt at alkoholdet også skal følge den nye trend med at blogge om alting vi går og laver.
Det kunne jo være at der er folk derude der er interesseret i hvad vi går og laver og hvordan vi kommer frem til de kreationer vi viser frem hvert år til karnevallet.
På vores hjemmeside kan man selvfølgelig følge vores kamp, med at bygge årets vogn, i billeder.

Denne blog vil følge op på billederne med små historier og beskrivelser af hvad der sker af betydelige ting på både vognholdet og syholdet.....ja også mindre og ubetydelige ting vil sikkert blive kommenteret.
Desuden vil man kunne finde små interviews og kommentarer fra den inderste cirkel af alkoholister, som styrer konstruktionen af vognen og design af kostumerne. Dvs. den hårde kerne fra Alkoholdet....
Kommentarer og kritik til denne blog vil blive modtaget med åbne arme og sikkert ikke noteret...